fredag den 10. oktober 2008

Ting #23 - Finito!

Så nåede vi til vejs ende - og det har været både sjovt og lærerigt. Ingen grund til at føle sig som Ansgar!


En glad sensommerbuket til arrangørerne (ikke for at fedte, jo måske lidt, men): Jeg er altså meget glad for, at jeg fik mulighed for at være med. Tusind Tak!


Med Verbena, selvfølgelig..
Mine svar på denne uges opgave kommer her:
Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
Der har været mange gode opgaver, Picasa, Bibstream, Google Maps m.m., men skal jeg særligt fremhæve een, er det ubetinget selve bloggen!
Arbejdet med bloggen har givet et godt indblik i dens styrker og svagheder. Jeg har afholdt en workshop for lokalarkiverne. "Bliv Blogger!" hed den og handlede om at blogge og lave sin egen blog. Det er der kommet flere lokalhistoriske blogs ud af - og Vordingborg Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside er blevet erstattet af en blog (http://www.lokalarkivet.blogspot.com/).
Det var aldrig sket uden 23 Ting, tror jeg.
Bruger du nogle af de ting, du har lært i forløbet?
Ja da, jeg bruger flere: RSS, diverse blogs, ja selv iGoogle. - og Picasa er min ven, for eksempel.
Hvad synes du om formen i 23 Ting (e-læring, selvstudie, kollegahjælp)?
Jeg synes godt om formen. Jeg har desværre brugt kollegahjælp for lidt.
Er der noget i forløbet, du synes kunne have været anderledes?
Piv: Jeg kom bagud og det har været supersvært at indhente. Min sommerferie passede ikke med 23 Ting pausen, og så gik det helt galt.
Måske kunne flere små pauser lægges ind?
Ville du deltage igen, fx 23 Ting +
Ja, det vil jeg helt bestemt. Det har været en fantastisk mulighed for at stifte bekendtskab med sære, sjove, og både overflødige og uundværlige web 2.0 ting og sager.
Har du ideer til, hvordan biblioteket kan være synlige/tilbyde services i web 2.0 miljøerne?
Hmm.. Bibliotekerne kunne tilbyde små workshops, hvor brugerne kunne få introduktion til forskellige wb 2.0 muligheder + selv at prøve kræfter med sagerne.

mandag den 6. oktober 2008

Ting #22 - Wikipedia

Jeg tror, at Wikipedia var den første web 2.0 ting, jeg stiftede bekendtskab med. Ideen om at brugerne bidrager er dejlig anarkistisk, synes jeg.

Troværdighed er et nøglebegreb for ethvert opslagsværk, og man kunne måske tro, at et brugerskabt et af slagsen ville have problemer her. At fagligheden ville gå fløjten. Men sådan er det tilsyneladende ikke. Selvfølgelig er der fejl i Wikipedia, men det er der også i den store danske encyklopædi..

Jeg drømmer om en lokalhistorisk wikipedia, med mange nuancer, overraskende detaljer og spændende nørderier. Et projekt, der er velegnet som ABM-samarbejde.

Ting #21 - Arto


23.159 brugere online en almindelig mandag eftermiddag! Se, det er jo en slat!

Jeg kendte ikke Arto i forvejen, og kan med det samme se, at jeg har mere tilfælles med det grå guld end med en kerneArto-bruger.. (om et par dage er det muligt at livechatte med Nicolai Kilestrup!?? Men jeg har vist aldrig hørt om barnet..?) og det er jo tankevækkende at kommende generationer vil få atter andre kommunikationsmidler som mest foretrukne..

Det får mig til at filosofere over, om de utallige IT-muligheder og de deraf skabte parallelle verdener mon nogensinde vil, kan, skal, bør krydses? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Ting #20 - Facebook


Af og til må man træffe et valg, og det siges, at det sværeste svar i verden er "Nej", - men med Facebook har jeg lavet et nemt fravalg.

- Altså, det er (jo hypotetisk) muligt, at der er hundredvis af venner, der lige leder efter mig.. (ja, hvem ved? -øh, måske??) Men det bliver ikke i Facebook, de finder mig.

Jeg orker ikke at lave, have, skabe en profil. Mine holdninger, ideer, glæder og sym- og antipatier m.m. er ikke hemmelige, men jeg har ikke noget udtalt behov for at flashe dem i Facebook.

Ting #19 - Google Docs


Er lige ved at udforske sagen - vender tilbage snarest..
Senere eller snarest:
Så har jeg udforsket mulighederne i Google Docs, som både er let at bruge og ganske smart. Jeg kan især godt li' at det er muligt at uploade pdf'filer på op til 10 Mb.. Det vil helt sikkert gøre udstillingsarbejdet nemmere fremover.

Ting #18 - eKalender og e-Boks

Lidt godt er der da ved at være bagud: Man har sin indbakke i behold!
Så eKalender springer jeg fluks over - og e-Boks, tjah, den bruger jeg i forvejen i begrænset omfang. En lille tilståelse: Jeg vil hellere bruge papir.

Ting #17 - Google Maps

Med Goole Maps kan man jo se sin verden i et andet perspektiv, selvom man ikke er en gås..


Hmm.. Jeg vil gerne lave et lokalhistorisk Mashup med Google Maps og billeder via Picasa eller Flickr.. Mon man skal geotagge alle billeder for at de kan vises??
Jeg synes, det er supersmart at plotte wiki på også (kraftigt inspireret af kolleger på Nørrebro), men jeg kan ikke få billederne til at virke... ØV, bøv!

Ting #16 - Podcast


Som tidligere pendler er jeg garvet bruger af podcast, troede jeg.
Men nu kender jeg så også podhead.dk - og det bliver sjovt! Jeg bruger min iPod, for det er lidt nemmere end den lille kreative...

Ting #15 - last.fm


Ting #14 - netmusik.dk

Simpelthen, supersmart! Her kommer min iPod jo til kort, så det er dejligt at Creative klarer mosten.

Verbena'erne er nu hyppige gæster i sommerens buketter - her som dagens blå drys..

Ting #13 - Kend din mp3-afspiller

Ja, af og til er det smart at læse en brugsanvisning eller en opgave igennem, istedet for bare at gå i gang... Hmmrf, jeg ved det godt!! Men gør det alligevel sjældent, bilder mig ind, at jeg lærer bedst ved at prøve mig frem...og hey, hvor svært kan det være!? - det var ikke smart denne gang:

Jeg installerede fluks Creative programmmerne på arbejdspc'en - det virkede nogenlunde. Vips, gjorde jeg det samme på min hjemmepc - det virkede fint.

MEN AK! Derefter virkede mit iTunes ikke, og min iPod kunne ikke længere opdateres. Det var noget værre bøvl at rette op på fadæserne, men det er til sidst lykkedes.

Mp3-afspilleren har en superfin lyd. Den har en anderledes menustruktur end iPod, det slal jeg lige vænne mig til, men den er rigtig god - så nu kan jeg slå mig ned i haven og nyde Verbena'erne, der er ved at blive meterhøje:


Okay, det er måske ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det, men de små blå pletter i bedet til venstre er altså blomstrende verbena..

fredag den 5. september 2008

O fy, O føj, O fy, O føj!!

Hvor er det slemt at være kommet bagud, i ugevis!
I weekenden vil jeg prøve at indhente lidt...

Ting #12 YouTube & BibStream
Ja, jeg ved godt at lyden er en prøvelse, men hvis du vil se min fætter spille bas, så er chancen altså her:



eller måske er du mere til havens små oaser fra BibStream?:

onsdag den 7. maj 2008

Ting #10 og ting #11 - Flickr

Jeg har nok ikke leget nok med Flickr endnu, for jeg er ikke helt sikker på, at jeg helt forstår, om eller måske hvorfor Flickr er bedre end Picasa - hmm.. måske er det bare farven, der har en anden lyd... -Men jeg er vild med idéen, ikke så meget det der med at dele billeder, men snarere at det er en snild måde selv at bruge billederne på Internettet..

Det gik nogenlunde nemt at bruge Flickr, bortset fra at jeg fuldstændig havde glemt mit password fra sidste uge, (-og hvor var nu den seddel, jeg måske skrev det på? eller gjorde jeg? Nå pyh, her var den vist), så efter lidt irriterende fumlen fik jeg lagt nogle Verbena billeder i Flickr.

Men hvordan får jeg billeder fra Flickr til bloggen? Uh oh! siger den, og mener ikke at kunne finde min blog! Jeg valgte en Atom enabled slags, var det mon forkert?

Nå, så snupper jeg bare billedet direkte fra Picasa. Picasa er min ven:


Småplanterne er mere end klar til at blive plantet ud i haven, men det må vente til weekenden. Gad vide hvorfor den ene halvdel ser så sølle ud?

søndag den 20. april 2008

Ting #9 - Picasa


Det var en dejlig opgave! Picasa er nem at bruge og har mange sjove muligheder udover den mest almindelige billedredigering.

Det er helt sikkert noget jeg kommer til at bruge en del.

tirsdag den 8. april 2008

Ting #8 - LibraryThing

Hmm, her kan man snildt bruge megen tid! - hvis man vil det, men det vil jeg nok ikke...

Jeg tror, at jeg måske vil bruge LibraryThing næste gang jeg skal sætte mig ind i et spritnyt emne - så kan det måske være sjovt at inspireres af andre med samme interesse, men ellers nok næppe.

Jeg synes, det er en lidt rodet opbygning, og jeg løb ind i mange tekniske vanskeligheder, f.eks. var de billeder jeg valgte til bogomslag for store, forkerte etc.
Men det lykkedes lige pludselig alligevel, uden jeg helt opdagede hvorfor.. Det tog også lang tid at finde frem til "anbefalinger", min sidevisning var vist ikke rigtig. "anti-anbefalinger" fandt jeg ikke - det lyder ellers dragende interessant.

søndag den 6. april 2008

Ting #7 - Del.icio.us

- har perspektiver, omend ikke helt delicious. Jeg eksporterede mine mapper med foretrukne til en htm.fil, som jeg derefter importerede i del.icio.us - det tog lidt tid, men vips, så var de der.
Men hey, hvad der før var neatly arranged, er nu hulter til bulter
:- [
Jeg forstår nu, at man skal bundle med tags, men hey, hey.. orker jeg det, når der er 92 not shared foruden de to shared, der kan ses i bunden af bloggen?

Og by the way, hvad sker der med vores sprog: Hvem sagde danglish?

For ikke helt at miste jordforbindelsen må jeg hellere zoome in på mine verbena-planter:









De er flyttet ud i drivhuset, hvor de bor på hylden længst til højre, ved siden af riddersporene.









Indtil videre trives de alle 15.

lørdag den 5. april 2008

Ugens Blogger!

Jamen, jamen...! Tak for den fine udnævnelse - jeg er både beæret og stolt!
Titlen som Ugens Blogger er vældig motiverende, så nu tror jeg sørme nok, jeg når denne uges opgave også, selvom jeg er lidt sent på den. ;-))

Med titlen fulgte en gave: et Tarzan-krus, som jeg lige snupper et billede af en af dagene. Det kan så passende placeres sådan cirka lige HER:

mandag den 24. marts 2008

Ting #6 - Øv, chat!

Påsken er forbi, næsten ihvertfald, og jeg er så ihærdig, at jeg liige må lure på næste opgave: - ((
Det ' chat, det ik' noget for mig.

Okay - nu har jeg sundet mig lidt over skuffelsen, og det er en formildende omstændighed, at det er webchat, så jeg finder nok et kort øjeblik i løbet af ugen, hvor jeg kan få mine fordomme pudset af og opdateret..

søndag den 9. marts 2008

Ting #5 - iGoogle

En af de ting jeg holder allermest af hos Google er, at søgesiden er så dejlig jomfruelig og fri for støj.
Derfor gik der ikke mange sekunder, før jeg syntes, at de få gadgets, der fandt nåde for mine øjne, vist alligevel også var for meget.

Jeg fik lavet et par faneblade med tilhørende tema til hver, og nu giver jeg det en chance en uges tid, (jeg fandt en fin lille "to do-liste" og lidt verdenskunst) men jeg er ret sikker på, at jeg fortsat vil foretrække Google Classic Anytime/Everytime.


- og så er det vist ved at være tid til det lidt mere jordnære:

Mine kæmpeverbena er stadig bitte bittesmå, men nu har de fået det første rigtige sæt blade, og jeg har priklet dem om i små potter. De næste par uger skal de bare gro, gro, gro!

Ting #4 - Technorati

Har lige snust, men det bliver nok ved det, thi man er ej bibliotekar.
Men fint nok at kende til muligheden såfremt ifald jeg skulle få brug for det.

Ting #4 - Overskrift.dk

Tjah, hvad skal man så mene om det? Jeg vil prøve at vende tilbage og bruge overskrift.dk næste gang jeg surfer eller søger noget bestemt.
Måske er der perspektiver, som jeg ikke helt har fået øje på.

Jeg har registreret både denne blog og lokalarkivets blog på Overskrift.dk
- Prøv at søge på "Lokalarkivet Vordingborg", så hitter du den let, og det er ganske snildt.

Denne her blog, derimod, ved jeg ikke helt, om jeg synes skal være SÅ tilgængelig...

Men okay, så kan den vel usynliggøres igen, oder?

lørdag den 1. marts 2008

Ting #3 - RSS




RSS - Smart! Google Reader - nemt! Det bliver en dejlig aflastning af min mailbox, som systemadministratoren hele tiden synes er for fyldt..

Meen.. husker jeg nu at få kigget efter? Jeg kunne tænke mig at placere indhold fra en enkelt eller to RSS'er feeds (eller hvad det nu hedder) her på bloggen - men hvordan gør man mon det?

Måske går der et lys op for mig efter en tur til fjorden... Vil du med?

mandag den 18. februar 2008

23 ting...

Okay, så er vi i gang - 23 ting, here we come!. Jeg ser frem til de kommende uger og glæder mig over, at jeg nu er nødt til at sætte mig ind i features og muligheder, som jeg nok ellers ville vælge fra.

Jeg er ikke skeptisk overfor Web 2.0, slet ikke. Men jeg vil være forbeholden og nøje overveje om dette og hint blandt de 23 ting nu også virkelig er noget, jeg vil bruge aktivt, en gang imellem eller slet ikke, når projektet 23 ting er slut.

De digitale muligheder er spændende, men også tidsrøvende, eller i hvert fald en anden måde at anvende sin tid på. Så jeg forestiller mig, at der skal prioriteres. Om det er et dilemma eller pærenemt vil tiden vise.


At det digitale og det jordnære kan gå hånd i hånd er sikkert ganske vist. Måske er der blot tale om forskellige former for udvikling. For at perspektivere det, vil jeg løbende illustrere mine erfaringer med 23 ting med billeder af mine kæmpeverbena:

Lige nu er de knap så "kæmpe". Verbenaplanten er en kuldekimer. Jeg såede frøene for et par uger siden, og de er spiret frem i køleskabet. Nu er de knappenålstynde og klar til at erobre verden, hvis jeg kan passe ordentligt på dem.